Uponor Corporation’s datterselskab, Uponor Infra Oy, har i dag indgået en aftale om at sælge sin fjernvarmeforretning til ISOPLUS Suomi Oy, en del af ISOPLUS-koncernen, en førende producent af fjernvarmerør i Europa. Salgsaftalen omfatter Uponor’s fjernvarmeforretninger i Finland, Sverige, Estland og Norge, såvel som fjernvarmeproduktionen, der har lokation i Vaasa, Finland. Fjernvarmeforretningen opnåede en nettoomsætning på cirka 40 millioner € i 2022. Transaktionen vil gennemføres den 31. marts, 2023. Værdien af transaktionen er ikke fremlagt.
“Frasalget er i tråd med Uponor Infra’s strategi, der fokuserer på at få sin kerneforretning til at vokse. Mens fjernvarme er en attraktiv sektor, har den begrænsede synergier med Uponor Infras kerneforretning, og vi er glade for at vores fjernvarmeforretning nu kan udvikle sit fulde potentiale under ISOPLUS’ ejerskab” siger Sebastian Bondestam, adm. direktør, Uponor Infra division.
Den frasolgte forretning vil fortsat bliver drevet af Jari Vataja, som vil blive direktør for ISOPLUS Suomi Oy. Han tilføjer: “Det glæder os at blive en del af den internationale ISOPLUS-koncern, for hvem vores fjernvarmeforretning er et klart fokusområde og en del af ISOPLUS’ kerneforretning. Vi vil nu være i stand til at ekspandere vores virksomhed og investere i fremtidig vækst.”
ISOPLUS’ CEO Roland Hirner tilføjer: “Vi er stolte over at være den nye indehaver af denne attraktive forretning og byder virksomhedens fantastiske medarbejdere velkommen til ISOPLUS. Vi vil nu være bedre i stand til at servicere vores nordiske og estiske kundebase, herunder vores egen danske salgsorganisation. Produktionsanlægget i Vaasa er et ideelt supplement til vores europæiske produktionsaftryk.”
Glæder du dig til at samarbejde på dit næste projekt?