Tilbage 2024

Viessmann Generations Group opkøber ISOPLUS fra Egeria for at fremme bæredygtige varmedistributionssystemer

Udgivet den 25.11.2024

Frankfurt: Viessmann Generations Group ("Viessmann"), en formålsdrevet familievirksomhed med en historie på 107 år, har indgået en endelig aftale om at overtage ISOPLUS Group ("ISOPLUS") fra Egeria. 

Investeringen understreger Viessmann's konstante engagement i at drive den grønne omstilling ved at styrke infrastrukturen for at støtte dekarboniseringen i Europa. Med produktionen af præisolerede rør til bæredygtige nær- og fjernvaredistribution støtter ISOPLUS dekarboniseringen af nær- og fjernvarmeforsyning og de nødvendige justeringer i energiinfrastrukturen for at opnå de europæiske klimamål. 

Max Viessmann, CEO i Viessmann Generations Group: “Vi er begejstrede for at kunne byde ISOPLUS velkommen til Viessmann-familien og dens netværk af dedikerede og ansvarlige entreprenører. Ved at samle kræfterne kan vi drive en bæredygtig infrastruktur fremad hurtigt, og bane vejen for lavere udledninger og integration af vedvarende energi i dagligdagen. Dette partnerskab styrker vores engagement i at opbygge et robust energilandskab , og sammen skabe levesteder til de kommende generationer.” 

Roland Hirner, CEO i ISOPLUS: “Vores medarbejderes store engagement og dedikation har været altafgørende i at sikre ISOPLUS’ førende position på det europæiske marked. Med Viessmann om bord kan vi fortsætte med at servicere vores loyale kundebase og vil bringe ISOPLUS op på et højere niveau” 

Oliver Frey, bestyrelsesformand i ISOPLUS: "De seneste år har været et fantastisk samarbejde præget af iværksætterånd med et meget passioneret ledelsesteam i ISOPLUS, som investerede sammen med Egeria. Det gjorde det muligt for dem at lade virksomheden vokse internationalt, også via nylige opkøb i Finland (Uponor District Energy) og Frankrig (Solice). Med Viessmann har ISOPLUS nu grundlagt et langsigtet, industrielt hjem.” 

Hannes Rumer, ledende partner i Egeria Beteiligungen, München: “Det har været et ægte privilegium for Egeria at støtte ISOPLUS på virksomhedens rejse hen mod at blive markedsleder inden for fjernvarmeløsninger i Europa. Viessmann er den perfekte partner til at bringe denne fantastiske virksomhed videre til den næste fase.” 

De præisolerede rør fra ISOPLUS fremmer CO2-neutral varmeproduktion ved effektivt at transporterer vedvarende energi og industriel overskudsvarme til samfund og industrier. På den måde bidrager virksomheden til dekarboniseringen af Europas infrastruktur til nær- og fjernvarme.

ISOPLUS' engagement i CO2-neutrale varmeløsninger er i tråd med Viessmann's mål om at ‘Skabe levesteder til fremtidige generationer.’ 

Om transaktionen:

Transaktionen skal stadig gennemgå en godkendelse hos de relevante kartel- og investeringskontrolmyndigheder. 

Om Viessmann Generations Group:

Den uafhængige, familiedrevne virksomhed Viessmann blev grundlagt i 1917 og er i dag en global og bredt diversificeret koncern. Samtlige aktiviteter er baseret på virksomhedens formål "Vi skaber levesteder til fremtidige generationer”. Det er denne passion og det ansvar som den store, verdensomspændende Viessmann-familie gør til virkelighed hver eneste dag. Viessmann danner et økosystem af entreprenører og samskabere med et klart fokus på undgåelse af CO2, CO2-reduktion og CO2-opsamling. 

Om ISOPLUS:

ISOPLUS Group har hovedsæde i Rosenheim, Bayern, og er den førende europæiske producent af præisolerede rørsystemer, primært til nær- og fjernvarmeforsyning, og har forsynet adskillige kunder med innovative og bæredygtige energiløsninger i mere end 35 år. Med sine omkring 1.600 medarbejdere og 10 certificerede produktionsanlæg er gruppen af virksomheder repræsenteret i mere end 30 lande. ISOPLUS servicerer sin bredt differentierede kundebase, der består af lokale forsyningsselskaber, kommuner og entreprenører, gennem en direkte salgsmodel med en bred portefølje af produkter og serviceydelser. For mere information, se www.isoplus.group

Om Egeria:

Egeria er en uafhængig paneuropæisk investeringsvirksomhed, der blev grundlagt i 1997 og fokuserer sine investeringer på mellemstore virksomheder. Egeria investerer i sunde virksomheder med en virksomhedsværdi på mellem 50 millioner EUR og 350 millioner EUR. Egeria tror på investeringer i rigtig gode virksomheder med ledelsesteams med iværksætterånd (Boldly Building Together). Egerias private equity-portefølje omfatter investeringer i 22 virksomheder med en kombineret omsætning ca. 3 milliarder EUR og mere end 13.000 medarbejdere.

Kontaktperson til pressen:

ISOPLUS
Selina Partelly
Marketingspecialist
isoplus GmbH
Happinger-Au-Str. 3
83026 Rosenheim, Tyskland
Telefon: +49 8031650234
E-mail: selina.partelly@isoplus.group
Website: www.isoplus.group

Viessmann Generations Group
Byung-Hun Park
Vicedirektør, Corporate Communications
E-mail: huni@viessmann.com
Telefon: +49151-64911317
Website: www.viessmann.family 

Giv os besked, hvis du har spørgsmål.