District heating in the fells – focus on technical consulting services

Kunde
Lyse Neo AS
Land
Norge
Anvendelse
Local & district heating
Byggeperiode
2017 – 2021
Produktløsninger
- 24 km mainly rigid and curved pipes, dimensions up to ø273/450 in series 2
Stavanger, Norges sidste storby uden fjernvarme, påbegyndte sin grønne omstilling med installering af en 9 km lang transmissionsledning, som er planlagt gennemført i 2021. ISOPLUS, som var leverandør af hovedledningen, leverede specialiserede løsninger til at håndtere udfordringerne, såsom det bjergrige terræn og installering på havniveau, hvilket sikrer at projektet er pålideligt.
Den sidste store norske by uden fjernvarme
Hen over det seneste årti har Norge lagt store investeringer i miljørigtig fjernvarme. Tidligere havde Norge adgang til meget billig elektricitet baseret på vandkraft, men de seneste 10 års stigende elpriser og den øgede urbanisering har gjort fjernvarme meget konkurrencedygtigt på det norske marked. I øjeblikket er Stavanger den eneste store by i Norge uden fjernvarme. Det vil dog ændre sig i 2021, når et større fjernvarmeprojekt, som omfatter et rørledningsnetværk fra Jåttavågen til Stavanger forventes at blive afsluttet.
Beslutningen om at forsyne Stavanger med fjernvarme blev taget tilbage i 2012; de næste fire år blev brugt på at indhente finansiel støtte til projektet, omkring 100 millioner NOK. I december, 2016 var finansieringen på plads, og projektets 9 km strækning på over 20 stadier kunne endelig påbegyndes. Fjernvarmen skal krydse fjeldet i Hinna. ISOPLUS har ansvaret for hele forsyningen af rør til projektet og især arbejdet ved Hinna, en forstad til Stavanger, har været bemærkelsesværdigt. Her skulle vi bore gennem et bebygget bjergområde for at tilslutte Hinnas fjernvarmesystem til det eksisterende system. Vi skulle ikke bare bore gennem en bebygget del af fjeldet, vi skulle også tage hensyn til togdriften og alle de problemer og begrænsninger, det fører med sig.
Vi besluttede at bruge enkeltrør DN250 i serie 2 til etapen i Hinna, da store dele af traceet var placeret i borehuller i fjeldet, og størrelsen på disse borehuller var begrænset. Alle rør, som er placeret i borehuller, er udstyret med glidesko. ISOPLUS havde monteret de fleste af dem før delene blev sendt til Norge. Vi valgte svejsemuffer med en krympemuffe udenover for at give samlingerne, en ekstra sikring, med to gennemprøvede og pålidelige muffeteknikker. For at opnå den maksimale beskyttelse på trods af vanskelige adgangsforhold, er alle rør forsynet med fire alarmtråde, når installeringen er afsluttet. Dette sikrer en permanent overvågning af rørsystemet og en lang driftslevetid.
At arbejde i fjeldene giver mange udfordringer
De store niveauforskelle i fjeldene, de store temperaturvariationer og det faktum at rørene skal installeres under havets overflade gav mange udfordringer, som har krævet en ekstraordinær teknisk support og rådgivning af ISOPLUS.
En af de større udfordringer var en afgrening, som skulle installeres 10 m under jordens overflade på et sted, der skabte meget bevægelse i rørene og en betydelig risiko for indtrængende havvand fra den nærliggende fjord. Takket være en velkvalificeret teknisk rådgivning hos fra ISOPLUS, var løsningen at installere en vertikal afgrening i en betonkeglebrønd med Ø1600. Betonkeglebrønden hjælper med at sikre fri bevægelse af afgreningen, som nu ligger 5 m under havets overflade.
Et godt samarbejde giver de bedste løsninger
Disse innovative løsninger ville ikke være mulige uden det fantastiske samarbejde fra Lyse Neo ( rørejer), Pro-Pipe (entreprenør), Cowi (konsulentvirksomhed), og ISOPLUS (rørleverandør).
Områdechef Henrik Siegenfeldt og teknisk konsulent Anders Fløe Brandstrup fra isoplus har begge besøgt Stavanger for at finde de rette løsninger til dette særlige projekt og for at sikre et godt samarbejde med de mange parter, der er involveret i projektet.
Alle referencer
Glæder du dig til at samarbejde på dit næste projekt?